Gratis musik nyt våben i kampen mod fedme

Skrevet af Aller

03/10/2013
Nu går en række kunstnere fra den amerikanske musikscene ind i kampen mod den fedmeepidemi, der truer USAs børn og unge. Ashanti, DMC og Nils Lofgren er blandt de medvirkende på et album, der skal slå på tromme for sund kost og motion. Begge dele er en by i Rusland for millioner af amerikanske børn, som propper sig med fastfood og søde læskedrikke, mens de tilbringer størstedelen af deres fritid foran fjernsynet eller computeren uden at bevæge sig. Fordelene ved at vælge en anden livsstil fremhæves på den nye plade med titlen »Songs for a Healthier America«. Albummet er blevet til i et samarbejde mellem organisationerne Hip Hop Public Health og Partnership for a Healthier America. Sidstnævnte samarbejder også med den amerikanske præsidentfrue Michelle Obamas initiativ »Let’s Move!«. »Songs for a Healthier America« rummer 19 skæringer og kan downloades ganske gratis fra iTunes. Der er også bidrag fra kunstnere som rapperen Doug E. Fresh, popsangeren Ryan Beatty og reggae-rockmusikeren Matisyahu.

Dagens topnyheder