Gravid kvinde ville købe babytøj: Fik stjålet sit ufødte barn

Ane Sørensen

|

19/03/2015

Dagens topnyheder

En kvindelig overfaldsmand har ifølge mirror.co.uk stukket en gravid kvinde med en kniv og skåret barnet ud ad hendes livmoder i Colorado i USA.

Overfaldsmanden er efter sigende en 34-årig mor til to, som står bag en annonce om salg af babytøj på hjemmesiden Craigslist.

Læs mere: En far holder sine nyfødte firlinger - men der gemmer sig en hjerteskærende historie bag billedet

Her var hun kommet i kontakt med det 26-årige offer, som blev overfaldet, da hun kom frem til den aftalte adresse.

Jeff Satur fra politiet i Longmont bekræfter over for CNN, at offeret kom til dem og var blevet overfaldet, stukket og havde mistet sit barn.

Hun blev kørt på hospitalet med ambulance og er stadig ved at komme sig efter det meget brutale overfald. Hun ser dog ud til at overleve.

Læs mere: Husker du den tragiske historie om Carlos?: Nu bliver firlingerne samlet

Den 34-årige flygtede fra stedet med det lille barn og tog til det lokale hospital.

Her påstod hun, at det var hendes eget barn, som hun havde aborteret. Kvinden blev anholdt på hospitalet.

Det lille barn overlevede desværre ikke overgrebet.