Gravide Victoria døde pludselig - nu bliver hun begravet med sit ufødte barn i armene

Skrevet af Sol Stoffregen

15/03/2016

Dagens topnyheder

22-årige, gravide Victoria-Anne Ramage havde glædet sig til at blive mor, men hun nåede aldrig at opleve det. Det skriver The Mirror.

Den kommende mor fik det pludselig dårligt en morgen og faldt om hjemme hos sin familie i Dalmellington i Ayrshire. Selvom engelske Victoria, der var gravid i 26. uge, kom på hospitalet i en fart, kunne lægerne ikke redde hendes eller hendes ufødte barns liv.

Tilbage står Victorias dybt ulykkelige kæreste, 29-årige John McRobert, der både har mistet sin kæreste og barn.

Læs også: Ekspert advarer efter babys tragiske død: Begå ikke denne fatale fejl på badeværelset

Sammen med resten af familien har John besluttet, at Victoria skal begraves med babyen i sine arme.

- Vi vil sørge for, at babyen aldrig forlader hendes side, forklarer John McRobert til The Mirror.  

Ifølge kæresten og familien var Victoria sund og rask, og det pludselige dødsfald er kommet bag på alle. Det vides ikke, hvorfor Victoria faldt om og døde, men en obduktion skal klarlægge dødsårsagen.  

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: