Grønland byder royale gæster velkommen med sweatere

Den grønlandske bygd Igaliko, der har knap 30 indbyggere, bød fredag kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn velkommen til Grønland.

Et lokalt pensionistkort sang korsang for de royale gæster, skriver Billed Bladet, og de lokale bød på uldsweatre til Christian, Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine. Prins Christian løftede som tak sin sweater op, hvilket skabte jubel blandt de fremmødte.

Efter den officielle velkomst besigtigede kronprinseparret Nordboruinerne, fik bygdekaffe og besøgte en kirke.

Fredag var den første dag på den kommende uges togt, hvor de royale gæster om bord på kongeskibet Danmark besøger Syd- og Vestgrønland.

Allerede torsdag fløj kronprinseparret og de fire børn fra Kastrup Lufthavn. Indflyvningen til Grønland begejstrede, ifølge Billed Bladet, prins Christian og prinsesse Isabella, der nød synet af de sneklædte bjerge og isbjergene i havet.

Ved middagstid lokal tid landede familien i Narsarsuaq lufthavn, og fra Greenland Air-maskinen kørte de til Narsarsuaq-havnen, hvor kongeskibet Dannebrog ventede.

Efter Igaliko går togtet til Narsaq, Alluitsup Paa, Nanortalik, Qaqortoq og Upernaviarsuk. I Vestgrønland lægger kronprinsparret vejen forbi Paamiut, Qeqertarsuatsiaat og Nuuk.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip