Guide: Sådan skal du forsikre dig, når du får børn

Skrevet af Sol Stoffregen

07/06/2015

Mest læste i dag

Det er altid vigtigt at forsikre sig, men særligt når du får børn, er det essentielt, at du har har styr på dine forsikringer. Der er forskellige forsikringer, du bør overveje at tegne, når du får børn. Læs her hvilke sammenligningssitet Samlino.dk anbefaler:

Familieforsikring
Ligesom det kan ske for dig selv, kan også dit barn komme til at forvolde skade på andres ting. Derfor er det vigtigt, at I har en familieforsikring, som både indeholder en sikring af jeres og andres ejendele. En familieforsikring dækker alle i husstanden, altså både børn og voksne. 

Børneforsikring
Du bør overveje, om du vil tegne en børneforskring, som sikrer, at dit barn får udbetalt en forsikringssum, hvis dit barn kommer ud for en ulykke og får varige mén. Normalvis kan du tilvælge en tandskadedækning, hvis du ønsker det.

Har du en sundhedsforsikring, eller er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, så tjek op på om dit barn er, eller kan blive, omfattet af den forsikring, du har i forvejen.

Læs også: 7 spørgsmål du skal stille dit forsikringsselskab

Ulykkesforsikring
Det er vigtigt, at du til enhver tid kan forsørge dit barn, også selvom du skulle miste dit arbejde eller blive invalid og dermed uarbejdsdygtig.

Derfor kan du med fordel tegne en ulykkesforsikring, så du får udbetalt en forsikringssum i tilfælde af, at du skulle blive udsat for en ulykke, der giver dig varige mén eller gør dig invalid. Der er ligeledes en god idé at melde sig ind i en a-kasse, så du er sikret, hvis du, af anden årsag end invaliditet, skulle miste dit job.

Livsforsikring
Det er et scenarie, som ingen nogensinde ønsker sig at skulle gennemleve, men ikke desto mindre er du som forælder forpligtet til at tage stilling til den – døden.

Skulle du eller barnets anden forælder dø, er det vigtigt, at der stadig er penge til at forsørge barnet. Det kan derfor anbefales at tegne en livsforsikring, så de personer, der bliver ladt tilbage, er økonomisk dækket ind, hvis du dør.