Günter Grass advarede mod en ny verdenskrig

Den nyligt afføde tyske forfatter Günter Grass fik den 21. marts besøg i sit hjem i Lübeck i Nordtyskland af en journalist fra den store spanske avis El Pais. Det var dystre meldinger, den tyske nobelprismodtager havde at sige.

- Vi har på den ene side Ukraine, hvor situationen ikke bliver bedre. I Israel og i Palæstina bliver tingene værre. Der er den katastrofe, amerikanerne efterlod i Irak, der er grusomhederne, som bliver begået af Islamisk Stat, og der er Syriens problemer, noterede Grass sig.

- Der er krig overalt. Vi risikerer at begå de samme fejl som før. Uden at være klar over det går vi i søvne lige ind i en ny verdenskrig, lød hans dystre profeti.

Interviewet med Günter Grass blev trykt tirsdag i El Pais. Det var det sidste interview, han gav, inden han døde mandag som 87-årig.

Günter Grass havde mere på hjerte.

Han udtrykte også sin bekymring over klimaforandringer og overbefolkning.

- Som årene gik, opdagede jeg, at vi har muligheden for selvdestruktion. Det kunne vi ikke tidligere. Det blev sagt, at det var naturen, der skabte hungersnød og tørke. Ansvaret lå et andet sted, sagde han til den spanske avis.

- For første gang har vi ansvaret. Vi har muligheden og evnen til at ødelægge os selv, og vi gør ikke noget for at eliminere denne fare, sagde han og tilføjede, at han på denne baggrund fandt ud af, at vores tid ikke er ubegrænset.

- Vi må tage hensyn til planetens eksistens. Vi må erkende, at vi er gæster og er her en kort, men afgørende periode i denne verden, og alt, hvad vi efterlader os, er atomaffald, sagde den afdøde forfatter.

Han talte desuden om forholdet mellem Vesten og Rusland og sagde, at Ruslands forhistorie må huskes.

- Der er russiske traumer, som går tilbage til Napoleon, til Anden Verdenskrig med 27 millioner døde russere, da tyskerne kom. Nu frygter de at blive omregnet af fjender, sagde Grass.

- Jeg siger ikke, at det retfærdiggør, hvad de gjorde på Krim. Det kan ikke retfærdiggøres, men vi må forstå det, og det er det, vi skal - forstå Rusland.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip