Gwyneth Paltrow i nyt designsamarbejde

Skrevet af Aller

25/09/2013
Gwyneth Paltrow går i samarbejde med endnu en fremtrædende britisk designer. Hun løftede fornylig sløret for sin første kollektion sammen med Stella McCartney og indgår nu et partnerskab med Matthew Williamson. Skuespillerinden har sammen med McCartney kreeret en hel serie tøj, der blandt andet sælges fra hendes livsstilshjemmeside Goop, mens målet for samarbejdet med Williamson i første omgang er koncentreret om en enkelt beklædningsgenstand, nemlig en sweatshirt besat med Swarovski-krystaller. »Jeg er glad for at kunne levere denne ekslusive ting til Goop. Den er velegnet her til efteråret og meget afslappet, men krystallerne ved halsudskæringen giver denne fritidsklassiker en ny drejning«, siger den engelske modeskaber. Sweatshirten fås i olivengrøn og prisen giver også blusetypen en ny drejning. Den kommer til at koste, hvad der svarer til næsten 4.700 kroner. Paltrow har tidligere solgt et begrænset udbud af specialfremstillet tøj fra firmaer som Chinti & Parker, Melissa Odabash og MiH Jeans på Goop.

Mest læste i dag

Den kommer til at rumme en række af skuespillerindens yndlingsmodeller fra modeskaberens tidligere kollektioner tilsat nogle af Paltrows påhit. »Michaels tøj er forrygende amerikanske klassikere, der aldrig går af mode. Jeg fik den idé, at det kunne være skønt at genopfinde nogle af mine favoritter blandt de Michael Kors-looks, jeg selv går med igen og igen«, forklarer »Shakespeare in Love«-stjernen. Kors kalder Paltrow »chik, smart og travl« - og tilføjer: »Her har vi det perfekte match, når det handler om, hvad mode kan være«. Julekollektionen kan købes på skuespillerindens livsstilshjemmeside goop.com i december.