Hvis man har hyret håndværkere til at arbejde på ens hus, kan man nu indberette det allerede inden årsopgørelsen bliver tilgængelig.
Skat har nemlig åbnet op for, at håndværkerfradrag fra sidste år kan indberettes allerede fra den 20. februar. Det skriver Jyllands-Posten.
Den nye dato betyder, at man allerede til februar nå at få fradraget med på årsopgørelsen. Hidtil har det været planen, at håndværkerfradraget først kunne indberettes fra 10. marts, den dag, årsopgørelsen bliver tilgængelig.
Man sparer omkring 5000 kroner i skat med fradraget, som man kan få på op til 15.000 kroner om året inklusive moms. Fradraget gives for arbejdsløn til service og vedligeholdelse af ens bopæl.
I 2012 fik danskerne fradrag for næsten fem milliarder kroner. Omkring en halv million danskere brugte fradraget.
/ritzau/