Forside Nyheder Haglbyge får biler til at skride ud og lukker motorvej

Haglbyge får biler til at skride ud og lukker motorvej

Haglbyge får biler til at skride ud og lukker motorvej

Lige nu læser andre

En pludselig haglbyge er skyld i, at flere bilister på motorvej E45 i nærheden af Aabenraa i de tidligere morgentimer har haft svært ved at styre deres køretøjer.

– Vi har haft fire uheld på en forholdsvis kort strækning i nærheden af frakørsel Aabenraa Syd. Sandsynligvis er bilerne skredet ud, fordi en haglbyge har gjort vejene glatte, siger Henrik Sønderskov, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Vi har ikke fået nogen meldinger om alvorlige personskader i forbindelse med uheldene, tilføjer han.

Klokken 04.07 modtog politiet den første anmeldelse om en bilist, der var kørt galt.

Læs også

– Og så fik vi yderligere tre tilsvarende meldinger i løbet de næste cirka 20 minutter. Haglbygen er nu drevet væk, men motorvejen er spærret i nordgående retning, mens der er en enkelt vognbane åben i sydgående retning.

– Vi regner med, at der er ryddet op efter uheldene, inden morgentrafikken sætter ind, siger vagtchefen ved femtiden.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK