Han er mistænkt for drabet på Madeleine McCann: Nu taler han ud

Skrevet af Nicolai Busekist

28/05/2023
Foto: Privat/Politi
Foto: Privat/Politi
Den 45-årige voldtægtsforbryder er mistænkt for at stå bag kidnapningen og drabet af Madeleine McCann, der forsvandt i 2007.

Dagens topnyheder

I den seneste tid har tysk politi haft en klar mistanke om, at en 45-årig tysk mand ved navn Christian Brückner står bag kidnapningen og drabet af Madeleine McCann.

Han sidder allerede bag tremmer i en anden sag, og har ikke udtalt sig om McCann-sagen. Ikke indtil nu.

Ifølge Daily Mail har de fået indblik i en række håndskrevne breve, der er forfattet af Christian Brückner. I disse breve nægter han, at det er ham, der står bag drabet på den lille britiske pige.

"Du kan ikke forestille dig, hvordan det er, når verden tror, du er barnemorder, og du ikke er det," skriver han i et af brevene ifølge Daily Mail.

Samtidig anklager han også sagens efterforskere for fejlagtigt at mistænke ham. 

"De vil aldrig forstå, at deres idé var fantastisk. Jeg har allerede sagt, at Hollywood ikke kunne gøre det bedre. Men de valgte den forkerte i hovedrollen: mig," skrev han

Ifølge B.T. sluttede han også et af sine breve med en tegning af en tusindfryd, der bliver plukket. På bladene skulle han have skrevet 'skyldig' og 'ikke skyldig'.

Den 45-årige mand sidder i øjeblikket bag tremmer, da han er dømt for at have voldtaget en 72-årig kvinde. Denne voldtægt fandt sted i nærheden af det sted, hvor Madeleine McCann forsvandt for 16 år siden.

Derudover mistænkes han også for at have voldtaget tre voksne kvinder i Portugal, ligesom der er mistanke om, at han har blottet sig for to piger på hhv. 10 og 11 år.

Selvom det er en af de første gange at hans udtalelser ser dagens lys, efter han er blevet hovedmistænkt hos tysk politi, har han før nægtet at have noget med den 3-årige piges forsvinden.

Da hun forsvandt fra Praia de Luz i Portugal i maj 2007, befandt han sig i samme område. Dengang blev han tilsyneladende også afhørt i sagen, men han nægtede at have noget med den at gøre.

 

I denne uge har politiet gennemført en ny efterforskning nær Madeleine McCanns forsvindingssted. Det har ledt til 'et relevant spor' i sagen, skriver The Independent.