Har du set dem? En han-ilder og en næsebjørn er løs på Lolland

Skrevet af Ronja Ryde

12/06/2014

Dagens topnyheder

Ved middagstid i dag ringede en haveejer fra Øster-Ulslev på Lolland til polititet.
Han havde spottet det, han er temmelig sikker på var en næsebjørn, som rendte rundt efter hans katte i haven.

- Den var på størrelse med en kat. Hvis ikke, det er en næsebjørn, kan det være, det er en vaskebjørn, siger vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, til Dagens.dk.

Haveejeren arbejder lige nu på at sætte en fælde for at fange dyret. Politiet har ikke umiddelbart nogen idé om, hvem der skulle gå rundt på Lolland og mangle en næsebjørn.

Men her stopper dagens ‘dyre’ opgaver imidlertid ikke for Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Kort efter ringede en anden borger nemlig til politiet, fordi vedkommendes han-iller var stukket af.
Ilderen havde været ude at gå tur med sin ejer i snor i haven, da den valgte at stikke af fra haven i Rødby.

Hvis du ser en han-iller, en næsebjørn eller en vaskebjørn rende rundt et sted på Lolland bedes du derfor ringe til Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på telefon 1-1-4.

Han-ilderen lystrer i øvrigt navnet “Charlie”.