29/04/2014

Dagens topnyheder

En blåpandet amazon-papegøje savnes i Hvidovre. 

Tuti, som den hedder fløj i går ved 15-tiden væk fra sit hjem på Hvidovregade og er sidst set ved Brøndby Strand.

Ejeren beskriver hende som en meget tam papegøje, der kommer, hvis man fløjter og lander på armen eller skulderen.

Ifølge ejeren reagerer den også, hvis man kalder: "Waka waka wuuu."

Papegøjen er grøn, har blå pande og gule kinder og lidt rødt på vingerne. Hun er 35-40 cm høj.

Hun er efterlyst hos politiet og dyreværnet, der kan kontaktes, hvis man ser hende.