Forside Nyheder Haveejerne: Det skal være billigt og nemt

Haveejerne: Det skal være billigt og nemt

Haveejerne: Det skal være billigt og nemt

Lige nu læser andre

I en forårsfrisk spørgeskemaundersøgelse lavet blandt brugerne af Danmarks største pris og forbrugertjeneste PriceRunner, viser svarene at når det handler om haven og haveudstyr er det fortsat de fysiske butikker, der står stærkt.

– Haveejerne er ikke blevet så digitale endnu, når der købes ind til havesæsonen. Næsten to tredjedele køber frø enten i det lokale blomstercenter eller i det lokale supermarked. Supermarkedet og plantecentret er det foretrukne sted for forårskåde haveejere, når der købes frø og andet udstyr til haven, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner og selv haveejer.

Supermarkederne er i de senere år stormet ind på havemarkedet. Vi køber masser af frø, planter og jord, når vi handler mælk.

– Supermarkedet er blevet vores foretrukne indkøbssted for alle de små og nemme ting til haven. Det er jo nemt lige at tage frøposer og blomsterløg med i indkøbsvognen, siger Martin Andersen.

Læs også

Danskerne er dog parate til at gå online, når der skal købe ind til haven. Knapt 60 procent af de adspurgte overvejer at købe ind til haven online, mens 20 procent blankt afviser at handle på nettet.

Det er især de helt store ting som drivhuse, vi køber online.

Her er halvdelen af de købte drivhuse købt online. Det står i kontrast til de andre større ting, vi har brug for i haven. Alt lige fra plæneklippere til buskryddere – ja vi køber dem primært i den fysiske butik.

– Forklaringen er ret enkel. Når det gælder ting til haven uanset om det er en havefræser eller en busk, så vil vi have det med hjem samme dag, siger Martin Andersen.

Prisen spiller også en stor rolle for os når vi bruger penge på haven og al haveudstyr. Det skal først og fremmest være billigt.

– Vi går tilsyneladende ikke så meget op i kvalitet, men mere i at varen er billig, slutter Martin Andersen.

Her køber vi frø:

•  Supermarkedet: 37 %

•  Plantecenter: 31 %

•  Begge steder: 26 %

Her køber vi drivhus:

Butik: 50 %

Online: 43%

Kan ikke huske det: 7%

Så mange overvejer at handle online:

Ja  58%

Nej  20%

Ved ikke  22%

Læs også

Ads by MGDK