Helikopter er styrtet ved Røsnæs: To omkomne

En helikopter er fredag styrtet ned i farvandet ud for Røsnæs nær Kalundborg, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK) til Ritzau.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at to personer er omkommet ved styrtet.

- Der er tale om en civil helikopter, og vi har i øjeblikket en eftersøgning i gang i området, oplyser SOK's vagthavende officer.

Endnu er der ingen oplysninger om, hvor mange personer der har været om bord på helikopteren.

- Vi arbejder på at identificere, hvilket fly der har været tale om. Før vi har fundet ud af det, kan vi ikke sige noget om, hvor mange personer der kan have været om bord, fortæller talsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Martin Bjerregaard var det en sejler, der klokken 11.59 slog alarm og fortalte, at en helikopter var styrtet ned.

- Det er sket langt fra kysten, nærmest midt imellem Røsnæs og Samsø, fortæller han.

Styrtet sker, dagen efter at et lille sportsfly styrtede ned nord for Fyn. I den forbindelse mistede en mand og en kvinde fra Tyskland livet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip