Nygifte par, som drømmer om et langt og lykkeligt ægteskab, bør kigge nærmere på deres alkoholvaner. Det viser sig nemlig, at par, som drikker lige mange genstande, er mindre ramt af skilsmisser, end ægteskaber hvor den ene part drikker mere end den anden. Det skriver NBC News.
Det er en ny undersøgelse, som viser, at det ikke så meget er mængden af sprit, men forskellen på hvor meget parret drikker, som driver dem til at gå fra hinanden.
- Undersøgelsen giver solide beviser, der styrker den banale forestilling om, at druk hos den ene partner kan føre til skilsmisse, lyder det fra den ledende forsker fra universitetet i Buffalo.
Forskerne fandt, at par, som ikke havde samme alkoholvaner, havde en skilsmisseprocent på 50, mens det kun var 30 procent af parrerne, der drak mere ens, som gik fra hinanden.
Kort fortalt: Så længe I har noget til fælles - selv hvis det ligger på bunden af en flaske - så har I større chance for ægteskabet holder.