Her er grunden til du hælder mere vin i glasset

Skrevet af Aller Media

05/10/2013

Dagens topnyheder

Et forskerhold fra universiteterne i Iowa State samt Cornell satte sig for at finde ud af, hvad glassets form og størrelse har af betydning for, hvor meget vi hælder op.

Ligesom de ville undersøge, om der er forskel på, hvor meget hvid- og rødvin, vi putter i glasset. Det skriver iVillage.com.

Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at hælde vin op i forskellige glas i den mængde, som de anså svarede til en genstand.

Resultatet var, at deltagerne hældte 12 procent mere i de vide glas end i vinglas i en smallere standardstørrelse.

Det samme resultat gjorde sig gældende, hvis deltagerne hældte i glasset, mens de holdt det i hånden frem for at have det på bordet.

Det skyldes sandsynligvis, at det bliver sværere at bedømme mængden i glasset fra den vinkel.

Hvor mange kalorier er der i alkohol? Tjek det på Q.dk

Vi kan ikke bedømme det

En af forskerne bag undersøgelsen mener, at forklaringen skal findes, i den måde vi anskuer mængden i glasset på.

- Folk synes at fokusere mere på de vertikale mål frem for de horisontale. Det er derfor, at folk har en tendens til at drikke mindre, når de drikker af et smalt glas, fordi de tror, at de drikker mere, siger Laura Smarandescu, der er adjunkt ved Iowa State University til iVillage.com.

Vil du servere et sundt alternativ til vin? Se tre super sunde drikke på Q.dk

Drik rødvin af smalle glas

Også farven på vinen havde en betydning for, hvordan deltagerne vurderede mængden.

De hældte nemlig ni procent mere hvidvin end rødvin i glasset.

Det handler ifølge forskerne om, hvordan vi opfatter kontraster, så som mørk vin kontra lys vin i et gennemsigtigt glas.

Så kan du lide rødvin, så er det måske en god idé at holde dig til det.

- Hvis du gerne vil drikke og hælde mindre vin op, så hold dig til de smalle glas og hæld kun, hvis dit glas er på bordet og ikke i din hånd, siger forskeren Brian Wanstick fra Cornell University til iVillage.com som sit bedste råd til dig, der gerne vil have mere styr over, hvad der ryger indenbords, når du fester.  

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Tilmeld dig Dagens Sundhed på Facebook - for alle os, der ønsker et sundere liv