Her er verdens mest sexede celebre far

Skrevet af admin

13/02/2016

Mest læste i dag

Afbrudt nattesøvn, bleskift og barnegråd har ikke udtværet Ryan Reynolds.

Faktisk står den 39-årige Hollywood-stjerne så skarpt, efter at hans kone, skuespillerinden Blake Lively, fødte datteren James i december 2014, at han nu er blevet kåret som verdens mest sexede, nulevende far af magasinet People.

Kåringen blev for nylig annonceret i talkshowet "The Tonight Show Starring Jimmy Fallon", hvor en begejstret Reynolds fik overrakt den sexede titel.

- Hvad?! Virkelig?!, lød det jublende fra Hollywood-hugget, da tv-værten fortalte ham nyheden.

- Helt videnskabeligt set er der ikke noget mere sexet end en mand, der kan lave børn og så samtidig se overrasket ud over det imens, jokede filmstjernen videre og røbede lidt om detaljerne fra familielivet.

- Vi har det fantastisk alle sammen, og min datter er ved at både tale og gå, afslørede han over for det begejstrede publikum.

Det er bestemt ikke første gang, at Reynolds er blevet hyldet for sit hotte hylster. I 2010 kårede selvsamme magasin skuespilleren som verdens mest sexede mand.

Ryan Reynolds kan i øjeblikket ses i de danske biografer i superheltefilmen "Deadpool".

/ritzau/FOKUS