Her kan det betale sig at tjekke nabokommunens huspriser

Skrevet af Boligsiden.dk

11/02/2014

Mest læste i dag

Er du på jagt efter et hus, der er til at betale i Nordsjælland, nytter det ikke noget, at der er billige huse i Vestjylland. Men hvad hvis du kunne spare over 2 millioner ved at lede efter hus i en af  Nordsjællands billigste kommuner?

Overalt i landet er der store prisforskelle på villaerne i den dyreste og den billigste kommune i samme landsdel. Størst er forskellen i Københavns omegn, hvor der næsten er 3 millioner kroner at spare ved at flytte blikket de ca. 23 kilometer fra Gentofte til Ishøj i jagten på standardboligen, det vil sige huset på 140 kvadratmeter, der er bygget mellem 1960 og 1990.

- Når vi snakker om huspriser giver det ikke altid mening at fortælle, at der er billige boliger i syd, hvis man nu arbejder i nord  eller har familie og tilknytning i en bestemt landsdel. Derfor har vi undersøgt, hvor stor forskellen er på relativt sammenlignelige boliger i sammen landsdel men i forskellige kommuner. Resultatet er mildest talt opsigtsvækkende i visse områder, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Storbyer trækker priserne op

Omkring København og Aarhus er der store prisforskelle, da storbykommunerne trækker priserne helt op, mens kommuner der bogstavelig talt ligger længere ude på landet holder et helt andet niveau. Det samme gør sig gældende i Nordsjælland, hvor dyre Rudersdal, der ligger ca. 20 kilometer fra Købehavn trækker priserne helt op, mens Halsnæs i det absolut nordvestligste hjørne af landsdelen har huspriser, der er over 2 millioner kroner lavere.

Bliv ven med dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Vest- og Nordjylland er de landsele, hvor der er mindst at hente ved at skifte kommune, men alligevel ligger forskellen på mellem 500.000 kroner og 700.000 kr., hvilket ikke er småpenge i de dele af landet, hvor boligpriserne i forvejen hører til i den lave ende.

1. Københavns omegn

Dyreste: Gentofte (5.229.751 kr.)
Billigste: Ishøj (2.277.948 kr.)
Forskel: 2.951.802 kr.

2. Nordsjælland

Dyreste: Rudersdal (3.896.452 kr.)
Billigste: Halsnæs (1.533.547 kr.)
Forskel: 2.362.905 kr.

3. Østjylland

Dyreste: Aarhus (2.460.602 kr.)
Billigste: Norddjurs (1.195.2967 kr.)
Forskel: 1.263.305 kr.

4. København by

Dyreste: Dragør (3.629.688 kr.)
Billigste: Tårnby (2.700.065 kr.)
Forskel: 929.623

5. Sydjylland

Dyreste: Fredericia (1.680.342 kr.)
Billigste: Tønder (861.100 kr.)
Forskel: 819.242 kr.

6. Østsjælland

Dyreste: Roskilde (2.402.213 kr.)
Billigste: Lejre (1.637.584 kr.)
Forskel: 764.630 kr.

7. Fyn

Dyreste: Odense (1.774.968 kr.)
Billigste: Langeland (1.015.671 kr.)
Forskel: 759.297 kr.

8. Vest- og Sydsjælland

Dyreste: Holbæk (1.595.771 kr.)
Billigste: Lolland (865.308 kr.)
Forskel: 730.463 kr.

9. Nordjylland

Dyreste: Aalborg (1.602.956 kr.)
Billigste: Morsø (880.344 kr.)
Forskel: 722.612 kr.

10. Vestjylland

Dyreste: Holstebro (1.301.612 kr.)
Billigste: Lemvig (785.141 kr.)
Forskel: 516.470 kr.

Bornholm

Bornholms Kommune (995.938 kr.)
Ingen forskel

Fakta: Sådan gjorde vi

Baseret standardvillaer dvs. udbudte villaer, der er opført mellem 1960 og 1990 med et boligareal på mellem 130 og 150 kvadratmeter på Boligsiden.dk. Mindste antal udbudt for at tælle med: 5 villaer pr. kommune. Data trukket 22. januar 2014.

Af Boligsiden.dk.