Her knipser politiet i påsken

Skrevet af Kirstine Petersen

02/04/2015

Dagens topnyheder

Politiet er ude med fotovognene i disse påskedage. De holder øje med fart, alkohol og narko blandt bilister i hele landet.

Enkelte politikredse vælger at skrive på Twitter, hvor de er til stede med kameraet.

Syd- Sønderjyllands Politi fortæller på Twitter, at de er i Rinkenæs, mens Københavns Politi skriver, at de blandt andet er til stede ved Folehaven – og her bliver de lidt endnu.

Drikker du en påskebryg for meget, skal du selvsagt lade bilen stå, og uanset hvad selvfølgelig huske at overholde fartgrænsen, når du sætter dig bag rattet, advarer blandt andre Københavns politi, der skriver følgende på Twitter:

‪- #manmåhellerikkekøreforstærktiPåsken‪ 3 fotovogne ude bl.a. på Folehaven 3 % får et rigtig flot foto efter Påske. #denfarligefart #politidk‬

De uddyber senere:

- Hastig, spiritus og narkopåvirkethed. Vi kører målrettet mod alle tre dele her i påsken. Kør sobert og upåvirkede ‪#politidk

Sydjyllands politi skriver også og advarer mod kontrollen:

- ATK er i Rinkenæs og tag den nu med ro og nyd fridagen. Mvh. Fotografen ‪#politidk ‪#Fpol

Østjyllands Politi er også ude med riven, men vlæger at sende en kærlig påmindelse frem for at afsløre, hvor deres vogne står:

- Vi ønsker alle en god påske - husk at aftale, hvem der kører hjem efter påskefrokosten ‪#stopspritkørsel ‪#politidk

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi opfordrer i samme tråd:

- SSJÆ & LF Politi ønsker alle en god og rolig påske. Kør forsigtigt og pas på hinanden i trafikken og i de små hjem. Vagtchefen. ‪#politidk
 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: