Heroin for halvanden milliard fundet skjult på sejlbåd

Skrevet af admin

26/04/2014

Mest læste i dag

Heroin til en gadeværdi af cirka halvanden milliard kroner er blevet beslaglagt på en båd ud for Østafrika.

Australske og britiske flådefartøjer står bag den enorme fangst.

Under en gennemsøgning af en sejlbåd, der fragter varer langs den østafrikanske kyst, fandt marinesoldater over et ton heroin skjult i 46 plastiksække under en last cement. Narkoen skønnes at kunne have indbragt bagmændene 290 millioner dollar eller cirka 1,6 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Teenager anholdt med ladt pistol: Du gætter aldrig hvor hun gemte den

Båden befandt sig cirka 50 kilometer fra kysten ved Kenya og Tanzania

Beslaglæggelsen er en del af en international aktion mod narkosmuglere, pirater og terrorister i lande ved Det Indiske Ocean. Profitten fra narkohandlen går blandt andet til at finansiere terrorbevægelser som al-Qaeda.

LÆS OGSÅ: Tiltalt i retten: Ricko stukket ihjel efter flere overfald på vestegnen

Terry Morrison, øverstbefalende på det australske flådefartøj HMAS Darwin, siger, at det store fund er et hårdt slag mod de netværk, der støtter terrororganisationer.

- Nu er narkoen beslaglagt og vil snart blive destrueret, siger han. Det er velkendt, at disse (ulovlige, red.) midler hjælper terrororganisationer gennem finansiering, så de kan udføre deres voldelige handlinger, siger han.

Seks gange siden januar har den internationale flådestyrke beslaglagt heroin, men ingen har været så store som den seneste.

/ritzau/Reuters