Forside Nyheder Hjælpekoordinator i Ukraine: Endeløs smerte og elendighed

Hjælpekoordinator i Ukraine: Endeløs smerte og elendighed

Hjælpekoordinator i Ukraine: Endeløs smerte og elendighed

Lige nu læser andre

Flere end halvanden million mennesker er drevet på flugt fra krigen i det østlige Ukraine, og situationen i området er temmelig chokerende, lyder det fra en nødhjælpskoordinator fra Dansk Flygtningehjælp.

Hjælpen til Ukraine er utilstrækkelig og “som en dråbe i havet”, rapporterer organisationens globale nødhjælpskoordinator, Christian Gad, som lige er vendt hjem fra landet.

Han beretter blandt andet om kvarterer, der er totalt udbombet.

– Jeg mødte blandt andet 200 mennesker, der lever på sjette måned i et beskyttelsesrum, og jeg har generelt set endeløs smerte og elendighed, siger Christian Gad.

Læs også

Koordinatoren sender en appel om mere hjælp til indbyggere på flugt fra kampene i de to store oprørskontrollerede regioner.

– Folk har brug for tag over hovedet, blandt andet gennem nødreparationer af huse og basal nødhjælp som mad og vinterhjælp.

– Vi har i første omgang koncentreret os om at uddele kontantbeløb til sårbare familier, så de har haft mulighed for selv at bestemme over, hvad de havde mest brug for, siger Christian Gad.

I de seneste uger har de værste kampe stået på omkring byen Debaltseve, et knudepunkt for jernbanetrafik nord for regionshovedstaden Donetsk.

Mange mennesker er dræbt – alene det seneste døgn har 19 ukrainske soldater mistet livet – og tusinder er drevet på flugt fra byen.

Dansk Flygtningehjælp arbejder uafhængigt af politiske, etniske og religiøse interesser på et neutralt humanitært mandat.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK