Hjælpsomme piloter redder udsatte hunde

Skrevet af Jens Simonsen

04/11/2014

Dagens topnyheder

Jonathan Plesset og Brad Childs har stiftet Pittsburgh Aviation Rescue Team, PAART. Det er en organisation, der kombinerer de to ildsjæles kærlighed til hunde og flyvning. De flyver nemlig ud og redder vanrøgtede hunde og sikrer dem en bedre fremtid.

Organisationen startede for ti år siden, efter de to piloter havde modtaget deres flyvecertifikater. De begyndte nemlig hurtigt at kede sig, og så skulle der ske noget.

- Der er en grænse for, hvor mange gange, man gider flyve rundt over byen. Vi havde brug for en mission, siger Brad Childs til Lancaster Online.

I starten assisterede de bare, når redningsgrupper havde brug for hjælp. Sådan gik det i et par år, indtil redningsgrupperne begyndte at henvende sig til dem.

Læs også: Ubeskriveligt svineri: 12 vanrøgtede hunde fjernet - seks hunde aflivet

På den måde blev PAART stiftet i 2012. Siden sidste år har det været en registreret velgørenhedsorganisation for udsatte dyr.

Det er kommet en masse dyr til gavn. Ifølge organisationen, har de siden stiftelsen reddet over 700 hunde. Derudover har de også hjulpet katte, ænder, grise og slanger til en bedre fremtid.

Når man har reddet så mange kæledyr, så kan det være svært at huske alle episoderne, men et par af aktionerne står dog stadig klart for de to samaritanere.

For et par måneder siden var de på en opgave, som de ikke måtte fortælle nogen om. De skulle redde tre pitbull-hunde, der var blevet brugt som kamphunde.

Læs også: Kvinde levede af hundefoder i en uge

- En god samaritaner fik fat i hundene og spænede hen til flyet, hvor vi ventede. Vi blev nød til at lette hurtigt, for mændene, der havde mishandlet hundene var lige i hælene på personen, der havde fjernet hundene, siger Jonathan Plesset.

Hundene var så udmagrede, at man kunne se rygsøjlen under huden på dem, men i dag har de det godt takket være piloternes indsat.

Nu håber de to stiftere af organisationen, at endnu flere mennesker vil involvere sig i det velgørende arbejde, hvor der er brug for både penge, piloter og adoptiv familier.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Pittsburgh Aviation Animal Rescue Team.   (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Pittsburgh Aviation Animal Rescue Team.   (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Pittsburgh Aviation Animal Rescue Team.