HK trækker sex-annonce tilbage efter hård kritik

Skrevet af Michael Lauritsen

24/04/2014

Dagens topnyheder

- Ta' mig! Det er lettere, end du tror.

Sådan lyder det - frække - budskab i en annonce fra fagforeningen HK's ungdomsafdeling i Hovedstaden. Teksten af flankeret af et billede, der viser to elevplads-søgende studerende uden en trevl på kroppen.

Se annoncen i fuld størrelse i bunden af artiklen

Men siden offentliggørelsen af kampagnen har den været genstand for et sandt stormvejr på sociale medier. Og nu tager HK selv afstand fra det kreative forsøg på at kapre flere elevpladser.

- Vi har mange dedikerede unge aktive, der brænder for at hjælpe andre unge. Desværre har HK Ungdom Hovedstadens kampagne ramt galt, skriver fagforeningen på Twitter.

Samtidig oplyser HK Ungdom, at reklamen er bremset.

Det sker, efter det hele dagen har væltet ind med kritiske kommentarer om ungdomsafdelingens kampagne - blandt andet på Twitter.

- Der er nu ikke noget som et godt gammeldags sexistisk budskab. Flot HK Hovedstaden - held og lykke med kampagnen..., skriver radiovært Karen Straarup.

Der var også dem, der griber debatten an på mere humoristisk vis.

- Det er tamt! De skal gå HELE vejen: en youtube-video over samme koncept, hvor Nirvanas 'Rape Me' er underlægningsmusik, skriver Steven John Collins.

Og...

- Hvordan er det lige... Er det normalt at man inviterer elever med til julefrokosten?, skriver Daniel Vasilios.

Hvad mener du om kampagnen? Deltag i debatten her: