Hold juletræet friskt julen over: Giv træet en kodimagnyl

Skrevet af Aller Media

16/12/2013

Dagens topnyheder

Der tælles ned, og snart skal det fine træ ind i stuen og pyntes til overdådighed. Men mange har formentlig oplevet at stå med et halvvissent juletræ uden nåle, allerede inden det første hjemmeflettede julehjerte kom på grenen.

En ret tom fornemmelse – men fortvivl ikke! Med et enkelt og lidt anderles tip, kan du holde juletræet friskt gennem hele julen.

Første skridt på vejen til et friskt og duftende juletræ i stuen er, at du køber et træ, som er friskt fældet, lyder rådet fra Jesper Carl Corfitzen, Haveselskabets havefaglige leder.

Er du i tvivl om, hvilken grantype, du skal gå efter – se ISABELLAS juletræs-guide lige her!

- Den mest sikre måde er, at du selv - sammen med resten af familien - tager ud og finder træet, og fælder det. På den måde er du sikker på, at det er helt friskt og dermed holder længst. Nordmannsgran holder længst på nålene, men en rødgran kan sagtens stå inde i små 10 dage, stort set uden at tabe nåle. Hvis blot du finder et friskt træ og passer på det, som om det var en buket blomster, siger han.

Når træet er fældet og hjembragt er det en god idé stille det udenfor et sted med læ i en spand vand. På den måde fordamper der mindst muligt vand fra nålene.

Når træet skal pyntes og sættes ind i stuen, er det en god idé at skære mindst en til to centimeter af den nederste del af juletræets stamme. Det sikrer, at træet kan trække vand op og holder dermed nålene ekstra friske.

Stik dit træ en kodimagnyl

- Ja, du undrer dig sikkert, men den er god nok. Rødgran, omorika og blågran holder længere på nålene, hvis du kommer en til to brusetabeletter i vandet. Dog skal det være hovedpinepiller, der indeholder acetylsalicylsyre som for eksempel i kodimagnyler. Jeg har selv prøvet tricket, og det hjælper, fortæller Jesper Corfitzen.

Mad & Bolig giver dig smuk inspiration til at pynte årets julebord

Af Tóra Effersøe Mortensen, Mad & Bolig/NewsDesk   Aller Media