Hollande nævner mulig militær aktion mod IS

Skrevet af admin

03/09/2014
Den franske præsident, François Hollande, har nævnt muligheden for, at der kan gennemføres en militær operation mod Islamisk Stat (IS).- Statsoverhovedet understregede betydningen af en politisk, en humanitær og om nødvendigt, en militær aktion mod Islamisk Stat, hedder det i erklæring efter et møde mellem den franske præsident og hans militære toprådgivere.I Bruxelles sagde EU-Kommissionen tidligere onsdag, at EU er mere forpligtet end nogensinde for at støtte den internationale kamp mod Islamisk Stat efter drabet på Steven Sotloff.– Det oprørende drab på den amerikanske journalist Steven Sotloff er endnu et bevis på, at IS er fast bestemt på at fortsætte og udvide gruppens terrorstrategi, siger de 28 EU-lande i en fælles udtalelse.Tidligere tirsdag meddelte USA's nationale sikkerhedsråd, at det var en ægte video af en halshugning af gidslet Steven Sotloff, som jihadister fra Islamisk Stat offentliggjorde sent tirsdag. Den 31-årige amerikaner Steven Sotloff, der blandt andet har arbejdet som journalist for Time, havde været i Islamisk Stats varetægt i omkring et år. Han blev bortført i Aleppo i Syrien sidste år.På videoen af henrettelsen optræder en maskeret person, som på videoen også truer et britisk gidsel, David Haines, med halshugning. Den maskerede mand advarer alle regeringer mod at støtte "Amerikas onde alliance mod Islamisk Stat."- Jeg er tilbage, Obama, og jeg er tilbage på grund af din arrogante udenrigspolitik mod Islamisk Stat, siger den militante efter henrettelsen af Sotloff, der var klædt i orange og lå på knæ i et ørkenlandskab.Den mand, som i videoen står for henrettelsen, synes at være den samme mand med britisk accent, som optræder i en video fra 19. august, hvor den amerikanske journalist James Foley blev henrettet. /Ritzau/Reuters

Mest læste i dag

Den franske præsident, François Hollande, har nævnt muligheden for, at der kan gennemføres en militær operation mod Islamisk Stat (IS).

- Statsoverhovedet understregede betydningen af en politisk, en humanitær og om nødvendigt, en militær aktion mod Islamisk Stat, hedder det i erklæring efter et møde mellem den franske præsident og hans militære toprådgivere.

I Bruxelles sagde EU-Kommissionen tidligere onsdag, at EU er mere forpligtet end nogensinde for at støtte den internationale kamp mod Islamisk Stat efter drabet på Steven Sotloff.

– Det oprørende drab på den amerikanske journalist Steven Sotloff er endnu et bevis på, at IS er fast bestemt på at fortsætte og udvide gruppens terrorstrategi, siger de 28 EU-lande i en fælles udtalelse.

Tidligere tirsdag meddelte USA's nationale sikkerhedsråd, at det var en ægte video af en halshugning af gidslet Steven Sotloff, som jihadister fra Islamisk Stat offentliggjorde sent tirsdag.

Den 31-årige amerikaner Steven Sotloff, der blandt andet har arbejdet som journalist for Time, havde været i Islamisk Stats varetægt i omkring et år. Han blev bortført i Aleppo i Syrien sidste år.

På videoen af henrettelsen optræder en maskeret person, som på videoen også truer et britisk gidsel, David Haines, med halshugning. Den maskerede mand advarer alle regeringer mod at støtte "Amerikas onde alliance mod Islamisk Stat."

- Jeg er tilbage, Obama, og jeg er tilbage på grund af din arrogante udenrigspolitik mod Islamisk Stat, siger den militante efter henrettelsen af Sotloff, der var klædt i orange og lå på knæ i et ørkenlandskab.

Den mand, som i videoen står for henrettelsen, synes at være den samme mand med britisk accent, som optræder i en video fra 19. august, hvor den amerikanske journalist James Foley blev henrettet.

/Ritzau/Reuters