Hollandsk tempofænomen vinder Tour-enkeltstart

Skrevet af admin

15/07/2016

Dagens topnyheder

Hollænderen Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) er i gang med at køre et fremragende Tour de France. Fredag blev han noteret for sin anden etapesejr i årets udgave.

Således levede han op til favoritværdigheden på 13. etape, som var en 37,5 kilometer lang enkeltstart fra Bourg-Saint-Andéol til La Caverne du Pont-d'Arc.

Dumoulin, der er kendt som et tempofænomen, var hurtigst på alle mellemtider.

Manden i løbets gule førertrøje, Chris Froome (Sky), kunne heller ikke matche Dumoulin, men sluttede på andenpladsen 1,03 minutter efter.

Men vigtigere for briten var, at han kørte hurtigere end sine værste konkurrenter i det samlede klassement.

Dermed konsoliderede han sin førsteplads.

/ritzau/