Hollywoodstjernen Charlize Theron vild med dansk gadedreng

Skrevet af admin

06/03/2016

Mest læste i dag

Her hjemme kender vi Roland Møller som den tidligere kriminelle, der har væltet kritikere og den danske filmbranche om kuld med sit talent.

Men det er ikke kun Danmark, der har øje for den autodidakte skuespiller.

Han har netop indspillet filmen "The Coldest City" med Hollywoodstjernen Charlize Theron, og hun har også et godt øje til fynboen, fortæller han.

- Jeg har lige lavet en film med Charlize Theron, og da jeg mødte op på settet havde hun sgu set alle mine film, og hun spurgte til Tobias (Lindholm, red.) og til Martin (Zandvliet,red.) og Michael Noer Hun er meget interesseret i, hvad der foregår i Danmark, fortæller Roland Møller til Ritzau og fortsætter:

- Hun var ret vild med mig, og det var ret intimiderende til at starte med, men så måtte jeg jo finde den gamle gadedreng frem. Det kunne hun sgu godt lide, siger han.

Men noget tyder på, at det er en anden pige, Roland Møllers hjerte banker for. Lørdag aften havde han taget dj'en Nicoline Toft, der er tidligere model, under armen til Bodil-festen. Kærester vil han ikke kalde dem endnu, men han fortæller, at de har fundet ud af, at de godt kan lide hinandens selskab.

- Det er rimelig nyt. Vi svinger godt sammen, og det er super fedt med en pige, altså, hun er tidligere model, og jeg har haft hende med på et par festivaller. Hun supplerer mig godt og forstår gamet. Det er rart. Det kan godt være ensomt at rejse rundt, det er jo bare lufthavne og trailere og hoteller, siger han.

/ritzau/FOKUS