Housewife-stjerne: Vil aldrig gentage 20'erne

Skrevet af admin

29/03/2014

Mest læste i dag

Den smækre skueskuespiller Eva Longoria, der især er kendt fra tv-serien "Desperate Housewives", kunne for nylig fejre sin 39 års fødselsdag.

Dermed nærmer hun sig med hastige skridt det skarpe hjørne som 40-årig, men skal man tro stjernen selv, er det ikke noget, der giver årsag til søvnløse nætter.

Hun kunne nemlig aldrig nogensinde tænke sig at gentage de ubekymrede 20'ere, fortæller hun ifølge E! Online.

- Jeg byder alderen velkommen med åbne arme, fordi jeg gerne vil udvikle mig som menneske og blive klogere, lyder det fra stjernen.

- Jeg har så meget mere, jeg gerne vil nå. Og den eneste måde at gøre det på er ved at blive ældre, fortæller hun.

En af de ting, den mørkglødede skønhed gerne vil nå, indebærer sutter, hagesmæk og bleskift. Men ikke for enhver pris, understreger hun.

- Jeg har altid gerne ville have en familie. Jeg tror på familien. Men børn er et produkt af kærlighed, så jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil få et barn med mig selv. Jeg har ikke det behov for at avle, fortæller hun.

Eva Longoria har droppet livet i rampelyset og arbejder nu bag kameraet som producer og instruktør.

- Hvis jeg havde vist, hvor hårdt livet som skuespiller er, ville jeg aldrig have gjort det. Der er ingen opskrift på succes. Ingen grund til at visse skuespillere bliver berømte, mens andre ikke gør.

- Som skuespiller fyrer du egentlig bare dine replikker af og krydser dine fingre, fortæller Longoria, der blandt andet har være med til at producere den amerikanske tv-serie "Devious Maids". 

Newspaq