Hovedbanegården afspærret: Mystisk mand og kvinde omtalte pakke

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/12/2012

Dagens topnyheder

Politiet undersøger i øjeblikket en mystisk pakke i toget til Sverige. Toget holder på Hovedbanegårdens perron 5 og al togdrift er indstillet.

Københavns Politi modtog i dag klokken 12.42 en anmeldelse om, at der var en mystisk pakke i toget til Sverige. To personer, en mand og en kvinde af arabisk udseende, var set stige på toget til Sverige, men personerne var kort efter, og inden toget kørte, steget af toget. Kvinden skulle have sagt til manden: "Er pakken anbragt korrekt". Kvinden virkede meget anspændt og hun svedte.

Toget holder på perron 5 og pakken undersøges i øjeblikket af både politi og sprængstofseksperter.
 
Al togdrift til og fra Hovedbanegården er stoppet, og det vides ikke, hvornår togdriften genoptages.