Hugh Jackman takker på tysk

Skrevet af Aller

30/09/2013
Publikum fik en overraskelse, da Hugh Jackman i weekenden fik overrakt en hæderspris ved den internationale filmfestival i Zürich. Han holdt sin takketale på tysk. Den schweiziske festival gav Jackman en gylden ikon-pris for hans samlede karriere og fejrede ham ved en fest lørdag aften, hvor »Wolverine«-stjernen scorede mange ekstra point hos de tilstedeværende. »Jeg er meget beæret over at modtage denne pris og præsentere min nye film«, sagde den australske skuespiller blandt andet på fejlfrit tysk. Udtalen var dog præget af en tyk accent, men det slog ingen skår i publikums begejstring. Jackman fortalte også, at han skylder Schweiz ganske meget. Hans forældre mødtes nemlig i sin tid på et af Alpelandets skisportssteder. Den australske skuespiller havde selskab af sin medspiller Melissa Leo og instruktøren Denis Villeneuve, da han præsenterede schweizerne for thrilleren »Prisoners«, der i sidste uge toppede den nordamerikanske biografhitliste. I denne uge må Jackman og kompagni nøjes med andenpladsen efter tegnefilmen »Cloudy with a Chance of Meatballs 2«.

Mest læste i dag