Hun blev hånet for sin vægt på flytur: Nu svarer hun igen og bliver hyldet

Skrevet af Marie Milling

21/09/2015

Mest læste i dag

Til kvinden på sæde 31E med Norwegian på på flyveruten fra Oslo til Beograd 12. september…

Sådan starter Danijela Radivojevic sit svar til en medpassager på flyet, som synes det var sjovt at gøre grin med hendes vægt.

Men hvad den fremmede kvinde i nabosædet ikke vidste var, at Radivojevic både kan norsk og serbisk.

Så da Danijela Radivojevic tog sig en lur, latterliggjorde kvinden hende sammen med en ven, som sad et andet sted i flyet.

Men nu er Radivojevis ikke en, der er bange for at svare igen og over 4.000 har “liket” hendes skriv om situationen på Facebook:

“Jeg har fuld forståelse for, at du havde svært ved at tyde min nationalitet, selvom jeg faktisk repræsenterede begge ombord.
Stewardessen snakkede serbiske til mig og norsk til dig, så jeg kan godt se, hvorfor du troede, jeg ikke kunne forstå dit sprog.
Jeg er en kraftig kvinde, det har du ret i. Noget som jeg helt klart ikke kan ligge skjul på! Jeg har fløjet flere gange, og har aldrig fået en plads, som var så trang til trods for min størrelse. Jeg synes også, det var ubehageligt.

Når du vælger åbenlyst at sms’e til din veninde, så fik jeg utrolig nok set, hvad du skrev. “Skinker der hænger over armlænet”… Meget smukt skrevet… “Ha ha ha, bare gør dig stor,” mener jeg dit svar lød på? Desværre klarede du det ikke. Jeg tog jo så meget plads… Denne samtale blev ved for en stund. Der fik I noget at snakke om på turen, hva? Måske en “morsom” fortælling at dele, når du kommer hjem.

Læs også: Hvorfor overvægtige kvinder ikke bør gå med bikini

Da din veninde fra længere fremme i flyet var nødt til at komme tilbage for at se, hvilken “cirkus-attraktion” du havde ved siden af dig, så var jeg faktisk vågen. Ja, jeg havde lukkede øjne, men jeg fik alligevel hele samtalen med, som I valgte at have om mig. Heldige mig som kunne side ved midtergangen, og stakkels dig som sad i midtersædet.
Det var fint, da I blev enige om, at beskrivelsen, du sendte om mig, passede godt! Utroligt nok lykkedes det dig at berolige dine veninder med, at du havde det godt. Ikke et sekund tænkte du over, hvordan jeg havde det…!?

Jeg lagde også mærke til det flot billede, som du var nødsaget til at tage af stakkels dig, som sad ved siden af mig… Et billede er jo den bedste måde at gemme et minde.

Jeg valgte bevidst ikke at sige noget, selvom det kogte indeni mig. Hvorfor? Det er der 3 enkle grunde til!

Jeg havde en stærk følelse af, at du ikke var min tid eller opmærksomhed værd.
2. Denne næsten 3 timers flyvetur var ubehagelig nok, og jeg havde ikke lyst til at gøre den værre.
3. Du fortjente faktisk “straffen” af at sidde ved siden af et flæskebjerg som mig. Ikke tale om, at du skulle få glæden af at få byttet plads.

For mig er du ikke engang værdig til at blive kaldt et medmenneske. Blev du opdraget til at definere mennesker ud fra deres vægt? Blev du født uden følelsen af rigtigt og forkert?

Min datter bliver i hvert fald opdraget med medfølelse, intelligens og forståelse for sine medmennesker, sådan som jeg blev opdraget.

jeg håber så inderligt, at dette opslag når dig. Du fortjener nemlig opmærksomhed. Noget så ufint skal man lede længe efter, og du burde skamme dig. Dybt og inderligt.

Hilsen kvinden på sæde 31D.”

Sådan slutter Radivojevis sit opslag adresseret til den fremmede kvinde.

Efterfølgende er hun blevet overvældet over den støtte hun har mødt på Facebook. Hun takker mange gange for folks søde kommentarer, som har rørt hende dybt.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: