Hun ser det mest forfærdelige i zoo, og hendes reaktion er den eneste rigtige

Skrevet af Jesper Larsen

10/09/2015

Dagens topnyheder

Det skulle have været en ganske almindelig og hyggelig tur i zoo for Samar Khan, da hun var på besøg i den pakistanske by Islamabad i sidste måned. 

Men da hun kom forbi indhegningen med elefanter, så hun noget, der fik hendes hjerte til at stoppe. 

- Jeg var overrasket over at se, at elefanten stod samme sted hele tiden, og at der var lænker om dens fødder. Han rykkede sit hoved fra side til side konstant, og på intet tispunkt så jeg, at han stoppede med det, skriver Samar Khan om oplevelsen. 

- Min første tanke var, at han var bedøvet af stoffer. Han blev ved med at stå samme sted uden at bevæge sine ben, det eneste han bevægede var sit hoved, skriver hun og kalder synet af den lænkede elefant for 'sørgeligt'.

Men hvor andre ville forsøge at glemme synet af elefanten, så ville Samar Khan have stoppet behandlingen af det store dyr.

Da hun kom hjem til Californien i USA, startede hun en underskriftsindsamling, der skulle samle opbakning til at få ændret forholdende for elefanten, og resultatet var overvældende. 

På få dage havde 30.000 mennesker skrevet under, og bystyret i Islamabad kunne ikke sidde de mange stemmer overhørigt, så kort tid efter skete der noget. 

Der blev udsendt en ordre om at elefanten skulle have fjernet sine lænker. 

- Formanden for miljø og natur i byen har udsendt en ordre om, at elefanten skal have fjernet alle sine lænker så hurtigt som muligt. Det er desuden blevet indskærpet, at den zoologiske have skal leve op til alle internationale standarder for behandlinga f dyr i fangenskab, siger Sheik Suleman til Express Tribune. 

Men de fjernede lænker er kun første skridt for Samar Khan. Hun stopper ikke sin kamp før elefanten bliver fjernet helt fra Islamabad zoo. 

- Sæt myndighederne under pres, så de stopper med at holde elefanter i zoo, og vi kan få sendt de nuværende elefanter til et reservat i udlandet, skriver hun.