Hund og hans handicappede, bedste ven vinder juridisk kamp om at gå i skole sammen

Alexander Klemp

|

28/02/2015

Dagens topnyheder

7-årige Anthony Merchante er spastisk lammet, lider af cerebral parese og kan ikke tale. Han er afhængig af en kørestol, som hunden Stevie næsten altid er spændt fast til, fortæller The Miami Herald.

Stevie er en trænet hund, som hjælper Anthony, hvis hans hoved falder til en forkert side og dermed spærrer for hans luftveje. Stevie kan også alarmere omverdenen, hvis Anthony har et kommende anfald. Ydermere, så er han altid iført en vest, hvor der er er medikamenter og udførlige instruktioner til hvad man skal gøre, hvis Anthony får et anfald. 

Læs også: Kvinde hængt ud for at bruge handicaptoilet: Svarer igen med dette stærke budskab

Men det stoppede dog ikke Anthonys skole fra at sige nej til Stevie. De ville kun godkende Stevie på skolen, hvis de fik en lang række krav opfyldt. Krav, som gjorde det umuligt at hænge sammen for den lille familie. Blandt andet ville skolen have en person ansat til at gå med Stevie i stedet for at han var bundet til Anthonys kørestol. De første fire måneder af Anthonys skolegang var hans enlige mor, Monica Alboniga, nødt til at gå med ham hver dag.

Men det har distriksdommer Beth Bloom netop slået ned på. Faktisk gav hun skolen lidt af en skideballe. 

Læs også: Denne 7-årige pige har ingen ben, men hun kan sagtens stå på skateboard

-Stevie spiser og drikker ikke på skolen. Han sviner ikke og behøves ikke at blive luftet. Stevie må gerne komme skolen, som heller ikke kan få alle de urimelige krav opfyldt,- sagde hun.

Du kan se et indslag om Anthony og Stevie herunder.