Tilbagebetalingen forventes at ske over en periode på 7 til 8 år.
Lige nu læser andre
Sommersolen skinner over Danmark, og det betyder ikke kun varme dage – det er også højsæson for billig og grøn energi for de mange husejere, der har solceller på taget.
Når soltimerne topper, burde det være oplagt at udnytte strømmen til fulde. Men for mange solcelleejere er virkeligheden en anden, end de tror.
Hvert år går store mængder grøn strøm nemlig tabt – uden at ejerne overhovedet bemærker det.
Ifølge beregninger mister op mod 80.000 danske solcelleejere årligt mellem 48 og 120 gigawatt-timer strøm.
Det svarer til det samlede elforbrug for mellem 12.000 og 30.000 husstande.
Læs også
Og det værste? De fleste har ingen anelse om, at det sker.
Problemet findes i et lille stykke hardware – inverteren – som mister effektivitet hver eneste år. I 2011-2012 var der et solcelleboom i Danmark – og det er de invertere, der nu er for gamle.
Det er inverteren, der omdanner solstråler til brugbar strøm – og de gamle invertere har mistet mellem 10-25 procent af deres effektivitet. Og det koster husejerne mange penge hvert eneste år.
“Solcellerne fejler ikke noget: de holder typisk 25-30 år. Men inverteren har en levetid på ca. 10-15 år. Og mange af dem er nu så nedslidte, at de både taber effektivitet og risikerer at brænde sammen,” siger Theis Bo Harild Rasmussen, der er ingeniør, ph.d. i energiteknologi og product manager i energiselskabet Watts.
Risiko for total nedbrud
En schweizisk undersøgelse viser, at en tredjedel af de gamle invertere brænder sammen inden for 15 år. Det betyder, at mange anlæg i dag risikerer at gå helt ned uden varsel.
Læs også
“Det værste er, at mange tror, at deres solceller bare ikke virker mere og overvejer at tage dem ned. Men det er slet ikke nødvendigt. De skal bare have skiftet inverteren og måske tilføje et batteri. Det kan betyde op til 55 procent besparelse på elregningen,” forklarer Theis Bo Harild Rasmussen.
Effektiviteten i de gamle invertere falder typisk med 0,5-2 procent om året, og har i dag mistet mellem 10-25 procent af deres ydelse.
Det svarer til et årligt produktionstab på mellem 600 og 1.500 kWh pr. anlæg. Skal husejerne ud at købe den strøm med afgifter og tariffer, er det 1.700-4.400 kroner i tabt værdi om året for en almindelig husstand.
“Når vi ganger det op på landsplan, svarer det til et samlet økonomisk tab på et sted mellem 136-352 mio. kr. årligt og et unødvendigt energispild på op til 120 GWh om året, hvilket svarer til op mod 0,31 procent af Danmarks samlede elforbrug. Så det er bestemt ikke små tal,” forklarer Theis Bo Harild Rasmussen.
En grøn investering, der betaler sig
Han opfordrer derfor til, at ejere af solcelleanlæg, særligt fra 2011-2012, får tjekket deres inverter.
Læs også
Hvis den skal udskiftes, kan en løsning med batteri i huset og intelligent styring være en fordel, da den kan optimere strømforbruget i forhold til elpriserne.
“Så kan systemet automatisk lagre solenergi i batteriet, købe strøm, når den er billigst og trække på batteriet i de dyreste timer. Det gavner både boligejernes økonomi, balancen i elnettet og vores samlede udledning,” siger Theis Bo Harild Rasmussen fra Watts.
En ny inverter med installation koster typisk omkring 15.000 kroner og øger effektiviteten af de eksisterende solceller.
En fuld opgradering med batteri og styring koster cirka 65.000 kroner og har en forventet tilbagebetalingstid på 7-8 år.