Hvad er tortur:

Skrevet af admin

21/01/2014

Mest læste i dag

FN's definition af tortur:

* Et offer påføres stærk mental eller fysisk lidelse. Det skal udføres af en offentlig myndighed eller på vegne af en offentlig myndighed med det formål enten at straffe, skræmme eller at få tilståelser ud af folk.

Eksempler på fysisk tortur:

* Brækker knogler på ofre, eksempelvis arme og eller ben.

* Slag med stave, stokke, kæder og ledninger.

* Offeret fratages muligheden for at trække vejret ved strangulering eller decideret hængning.

* Palæstinensisk ophængning: Offerets hænder lægges i håndjern, og gennem kæder fastgjort til håndjernene hænges offeret op bagfra, så det hænger i armene, der bliver trukket bagud. Kropsvægten trækker skuldrene af led.

* Falanga: Kraftige slag under fødderne, der ødelægger brusk og muskler. Offeret træder herefter på knogler.

* Seksuel tortur: Indførsel af stave eller glasskår op i endetarmen, voldtægter, brug af elektrisk strøm på kroppens følsomme punkter som brystvorter, genitalier, øreflipper, læber.

* Vandtortur: Offeret lægges på en bænk med hovedet nedad. Våde klude lægges over næse og mund, vand hældes på. Offeret inhalerer vandet ned i lungerne og det giver en følelse af at blive kvalt i vandt eller drukne.

Eksempler på psykisk tortur - bruges typisk, hvis et regime ønsker, at torturen ikke skal kunne dokumenteres.

* Fingeret henrettelse: Offeret får en pistol for panden, der trykkes af, men der er ingen kugle i pistolen.

* Voldtægt af offerets kone eller børn for øjnene af offeret.

* Amnesty International har i en rapport dokumenteret 31 torturmetoder.

* I halvdelen af verdens lande foregår der tortur.

Kilde: Dignity Institute - Dansk Institut mod Torturofre

/ritzau/