Hvert år forvandler han sin hund til et nyt dyr: Se, hvad hunden må finde sig i

Skrevet af Kirstine Petersen

22/12/2014

Dagens topnyheder

Fotografen Peter Thorpe bruger hvert år en hel del tid på at udtænke og iscenesætte sine julekort til familien og vennerne. Og hvert år indgår hans lille hund i planen.

I over tyve år har han brugt sine kæledyr i motiverne, som selvfølgelig har en snært af jul.

Først hed modelhunden Paddy, og senere blev Paddy skiftet ud med hunden Raggle. Begge har de måtte finde sig i lidt af hvert og været klædt ud som blandt andet kamel, mus og æsel.

Raggle er dog på vej på pension, og familien kan derfor ikke forvente et utal af fotografier fremover, melder fotografen, som holder til i Bristol i Sydengland.

Peter Thorpe bruger ikke Photoshop eller anden redigering til julekortene. Der er altså ikke tale om rettede rynker og deller, men ægte modelhund.