Hvis du gør dette, hører din partner ikke efter

Skrevet af Aller Media

13/04/2014

Dagens topnyheder

 

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk  Aller Media

Er der noget i jeres forhold, som nager dig og vil du virkelig gerne tage en snak med din mand om det? Så skal du IKKE gå til ham på disse måder, som Melissa Orlov, parterapeut og forfatter til flere samlivs-bøger, optegner her på Psychology Today:

Du er til de meget lange forklaringer
-Siden det, du har at sige, er meget vigtigt, så har du muligvis tendens til at forklare meget detaljeret, hvad du mener. Lad være! Det er nemmere at forstå, i hvert fald som det første, hvis forklaringen er kort frem for meget lang og detaljeret.

Hvis din partner ikke reagerer, så fortsætter du…
-Du har sagt din del, og din partner har tålmodig lyttet. Du afslutter…og ingen reaktion. Du håbede på noget engagement, i stedet forstår du ikke, hvad der foregår i din partners hoved (eller værre endnu, du frygter det er negativt). Modstå fristelsen til at gentage det, du allerede har sagt. Hvis du vil have deltagelse, så stil i stedet spørgsmål som: ’er du enig?’ eller ’Hvad tænker du om det?’

Har du ingen kæreste? Udeoghjemme.dk har svaret på, hvorfor du måske ikke har

Du ignorerer din partners forslag om at snakke senere
-Du har fremlagt din sag (måske mere end en gang) og din partner har forsøgt at lytte, men det er slutningen på en lang dag, eller slet og ret et dårligt tidspunkt. Han siger: ’lad os tale om det her i weekenden, når vi har mere tid’. Men du er så overbevist, at du er nødt til at få pointen ud nu, så du sætter dine egne behov over din partners.

Melissa Orlov forklarer, at vælger du den strategi, så ender du i stedet med to problemer. Det, du havde fra start, og at du overhører din kærestes ønsker. Det gør han bare tvær, og det kan ændre hans fokus på det oprindelige problem, så det er ikke taktisk smart af dig.

Læs den romantiske historie om manden, der roede 4800 kilometer for at fri, på udeoghjemme.dk

Taler om private problemer foran andre
-Du er muligvis overvældet af følelser. Du føler måske, at du er nødt til at fortælle om det her behov eller idé. Men hvis du lufter jeres private bekymringer foran andre, så er din partner meget tilbøjelig til at lukke af, være afvisende eller blive mere forrykt end lyttende.

Du kan ikke sove og fortsætter og fortsætter
-Du er så oprørt, at du ikke kan sove. Din partner har bestemt ikke samme problem. Og i stedet for at slippe det, så du kan putte dine arme om ham og genoptage problematikken, når I er friske, så tager du snakken op igen….omkring kl.02.

Det er ifølge parterapeut Melissa Orlov en dårlig idé, for din partner er jo ikke til stede og har brug for søvnen. Så selvom du føler problemet så intenst, at du bare MÅ have det ud, så skal du slå koldt vand i blodet og vente til I begge er klar, for så lytter han altså en hel del mere.

Tænk over det. Er det muligvis en af disse metoder, du plejer at bruge, når du vil have en alvorlig samtale med din kæreste? – hvis ja, så er det måske på tide at ændre strategi.