IBC Kolding kårer Middelfart Kommune til årets bedste læreplads

Elo Christoffersen

|

21/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danske Erhvervsskoler kårer i morgen landets bedste læreplads. Og hvis det stod til IBC International Business College i Kolding alene at bestemme, hvem der løber med sejren, vil det være Middelfart kommune.

I denne uge blev kårede uddannelsesinstitutionen netop Middelfart Kommune som årets læreplads. Baggrunden er en fornem indstilling fra samtlige elever, der fremhæver deres lærested som innovativt og nytænkende, et sted, hvor der tænkes kreativt og i nye baner, hvor medarbejdere motiverer hinanden og brænder for deres arbejdsplads.

De seks elever, Sarah Ravn, Mie Lorenzen, Christina B. Nielsen, Charlotte Nexø Gammelby, Helene Vibeke Knudsen og Michelle Devantier Laursen lægger ikke skjul på i deres indstilling, at de er stolte over at kunne indstille kommunen til årets læreplads – baggrunden er gode kolleger og de rammer og værdier, som kommunen står bag.

Altid gode sparringspartnere

Det var uddannelseschef på Hovedforløbet på IBC, Bodil Kirkegaard Johansen, der overrakte diplom og blomster til den uddannelsesansvarlige på kommunen, Mette Jakobsen.

 

Ads by MGDK