Iben til spritbilist som kørte søn ned: “Intet retfærdiggør det”

Skrevet af admin

07/08/2016

Mest læste i dag

For mange forældre er den værste tanke, at ens børn skulle komme ud for noget.

Iben Hejring Jensen fik et opkald, hun nok aldrig glemmer. Hendes mor og søn var blevet ramt af en spritbilist.

Hun har nu skrevet et opslag på Facebook, hvor budskabet er helt klart; ‘LAD VÆRE MED AT KØRE, NÅR DU HAR DRUKKET!’

Over 17.000 mennesker er helt enige med den chokerede mor og har delt opslaget.

Heldigvis overlevede både sønnen Malthe og mormoren, men skrækken har sat sig i familien.

Læs også: Er dette den hurtigste fødsel nogensinde? Højgravid når knapt nok at træde ind på hospitalet

- Du er sølle 18 år, snart 19 og bilen fyldt med fulde tøser, mon din Skanderborg-tur var SÅ god eller hvor du nu har været henne, at det var værd at køre hjem! NEJ! INTET retfærdiggør det, skriver Jensen i sit opslag.

Hun håber, at opslaget når frem til den 18-årige kvinde, der kørte bilen, så hun kan give familien en undskyldning.

Moren håber også, at føreren af bilen vil bruge noget tid på at forklare overfor sønnen Malthe, at det er dumt at køre i påvirket tilstand.

- Er du mon klar over, hvor skræmt og ødelagt min søn på 8 år er lige nu? Du skulle kigge ind i hans øjne - så ville du måske forstå, hvilken frygt og smerte du har efterladt i min søn.

Iben Hejring Jensen synes, at katastrofen var alt for tæt på at blive til virkelighed.

- Det er faktisk mit barn og min mor - der er en familie der ventede på dem efter en skøn ferie, skriver hun og slutter med ordene:

- Hilsen en meget ked af det Mor til Malthe.

Se hendes fulde opslag herunder: 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: