Forside Nyheder Ikea fjerner lesbisk par fra russisk kundeavis

Ikea fjerner lesbisk par fra russisk kundeavis

Ikea fjerner lesbisk par fra russisk kundeavis

Lige nu læser andre

Den svenske møbelgigant Ikea har valgt at droppe en reportage med et lesbisk par fra sin kundeavis Live, når den udkommer i Rusland.

Samtidig bliver reportagen også slettet på Ikeas russiske hjemmeside.

Baggrunden er en omstridt lov mod såkaldt homopropaganda, som blev vedtaget i Rusland i sommer.

– Det er forbudt at tilskynde til homoseksualitet i Rusland, især i børns rækkevidde. Og vores kunder er hovedsageligt familier med børn, forklarer Lena Simonsson-Berge, global kommunikationschef hos Ikea.

Læs også

Reportagen følger parret Clara og Kristy i deres hjem i engelske Dorset. Den vil i Rusland, Singapore og Malaysia blive erstattet med en artikel om, hvordan det er at bo på meget lidt plads.

Den russiske lov, der blev vedtaget i juni, er blevet stærkt kritiseret af blandt andet FN og menneskerettighedsorganisationer.

– For mig er det ikke et politisk spørgsmål. Vi kan ikke gå imod loven som et enligt foretagende, siger Lena Simonsson-Berger.

Sidste efterår mødte Ikea massiv kritik, fordi kvinder var blevet retoucheret væk fra katalogerne i Saudi-Arabien. I dette års katalog er kvinderne dog tilbage.

/ritzau/TT

Læs også

Ads by MGDK