Ikke kun vådservietter: Allergi-fremkaldende stof findes over alt

Michael Lauritsen

|

16/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom allergifremkaldende vådservietter nu fjernes fra danske butikker, så er allergi-faren langt fra drevet over. For konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI), der kan forårsage kraftig og livsvarig eksem, findes stadig i en lang række produkter.

Det fortæller seniorforsker ved Videncenter for Allergi, Michael Dyrgaard Lundov.

- Det drejer sig om mange typer kosmetik, shampoo, balsam og cremer. Men der findes også MI i maling og rengøringsmidler, siger han til Dagens.dk.

På Videncenter for Allergi har man set nogle af de værste tilfælde af allergi forårsaget af MI.

SE OGSÅ: Vådservietter giver livsvarig eksem: Nu trækkes produkter tilbage

- Vi har set eksempler på folk, der ikke længere kan passe deres arbejde, besøge deres venner eller gå ind i et byggemarked. De kan stort set ikke gå uden for en dør. Deres kroppe er hele tiden i alarmberedskab. Eksemen er aldrig i ro, forklarer Michael Dyrgaard Lundov.

Ikke kun børn

Det er ikke kun små børn, der kan udvikle MI-allergi. Symptomerne kan pludselig vise sig, selvom man i en årrække har brugt produkter med det stærkt allergifremkaldende stof uden problemer.

- Der er en øvre tærskel for, hvor meget man kan tåle. Og den er forskellig for mennesker. Men bliver man ved, risikerer man at nå grænsen på et tidspunkt. Og så har man allergi resten af livet, fortæller Michael Dyrgaard Lundov og tilføjer, at det er stort set umuligt at holde styr på, hvor meget man bliver eksponeret for MI i dagligdagen.

SE OGSÅ: Vådservietter gjorde dette mod en otte-årig pige

I løbet af de seneste fire år er der konstateret næsten en tredobling i antallet af nye MI-allergikere

Bør forbydes

Hos Videncenter for Allergi er holdningen til MI klar. Det bør fjernes fra markedet. Men det kan trække i langdrag.

- Vi har kendt til problemet i flere år, og vi håber, det bliver løst hurtigt. Men det er først inden for de seneste år, man er begyndte at udfase brugen af MI, konstaterer Michael Dyrgaard Lundov.

Også EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed anbefaler et forbud, men det vil formentlig tage flere år, inden det vil træde i kraft.

Der findes, ifølge Michael Dyrgaard Lundov, andre konserveringsmidler. Men producenter bruger MI, fordi det er effektivt.