IMF venter mere global vækst

Der er vækst i den globale økonomi, vurderer Den Internationale Valutafond (IMF).

Den økonomiske organisation siger i sin halvårsrapport, at væksten i år ventes at blive på 3,5 procent.

I 2014 var den 3,4 procent.

Næste år bliver bedre endnu, for da vokser verdensøkonomien med 3,8 procent, er regnedrengene i IMF nået frem til i deres nye prognose.

Det er 0,1 procent mere end vurderet i den forrige prognose fra januar.

USA vil, siger organisationen, fortsat være en økonomisk motor, selv om væksten i USA i år bliver en spids mindre, end IMF før har sagt.

Nu lyder prognosen på en vækst på 3,1 procent, og det er et halvt procentpoint mindre end tidligere vurderet. Næste år ventes væksten også at blive 3,1 procent.

I Kina klinger det også lidt af. Væksten i år bliver 6,8 procent og næste år 6,3 procent.

Det ser imidlertid bedre ud for eurozonen end i IMF-prognosen fra januar. Nu ligner det en vækst på 1,5 procent i år - 0,3 procentpoint bedre end i januarprognosen.

Næste år kan eurozonen ifølge IMF vente, at økonomien vokser med 1,6 procent, 0,2 procentpoint bedre end i den forrige prognose.

I Rusland ser det derimod ikke så godt ud. Her nedskriver IMF årets vækstprognose med 0,8 procentpoint til en negativ vækst på 3,8 procent.

Næste år ventes en negativ vækst på 1,1 procent, 0,1 procentpoint ringere end tidligere vurderet.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip