'Indiana Jones' død af kræft 88 år gammel

Christian Ribergaard

|

23/05/2013

Dagens topnyheder

Han har udforsket hele Nilen, besteget 12 af verdens højeste bjerge, og har bygget sit eget teleskop. Alle dele af hans ”Livs liste” som i alt indeholder 127, hvor af han nåede at fuldføre de 109.

Da John Goddard var 15 år, satte han sig ned en regnfyldt formiddag, og lavede en liste med 127 oplevelser, som skulle vise sig at definere hans liv, og samtidig gøre ham til en verdensberømt eventyrer.

Han nåede at sætte kryds ved 109 af de oplevelser inden han som 88 årig bukkede under for en sjælden kræftsygdom.

Han nåede at udforske blandt andet Nilen, Amazonas floden og Congo floden, mens han studerede indfødte i stort set hele verden. Lige fra Borneo til Alaska, over Australien og Filippinerne.

Han manglede i alt at besøge 30 lande i verden, og nåede heller ikke at være med i en Tarzan film eller besøge månen, som ellers stod på listen.

Tilgengæld nåede han at ride på en struds, mælke en giftig slange og komponere sin egen musik.

John Goddard blev 88 år og var medlem af Eventyrernes Klub, kunne jiu-jitsu, fægte og talte blandt andet fransk, spansk og arabisk.