Ingen læger ved, hvorfor 13-årige Maja er syg

Skrevet af Jesper Larsen

21/08/2015

Dagens topnyheder

For to år siden blev 13-årige Maja pludselig syg. Det startede med, at hun blev afkræftet. Senere blev det værre, hvor hun fik smerter, følelsestab og udslæt. 

Nu sidder hun i rullestol, og ingen læger kan forklare, hvad hun lider af. 

Majas historie bliver nu fortalt i en svensk radiodokumentar, der prøver at finde årsagen til, at Maja er syg. 

Læge om HPV: PÅ tide at bivirkningerne tages alvorligt

Symptomerne startede, da Maja blev vaccineret mod livmoderhalskræft. Den vaccine, vi herhjemme kender som HPV-vaccine.  Præparatet hed Gardasil, og forældrene er overbeviste om, at vaccinationen er årsagen. 

- Det irriterer mig. Hvor fanden tog vi imod de forbandede sprøjter, siger Majas mor i dokumentaren. 

To år efter sygdommen brød ud, kan Maja ikke sidde oprejst uden hjælp, og hun har ikke kunne gå i skole i to år. 

- Det føles ligesom forbrændinger, der nedbryder kroppen og gør forfærdeligt ondt, siger 13-årige Maja i dokumentaren om smerterne. 

Ingen læger har kunne opklare, hvad årsagen er til sygdommen, og en enkelt læge mistænkte, at Majas tilstand var et resultat af selvskade, hvilket førte til en anmeldelse til de sociale myndigheder. 

Kvinder kan nu teste sig selv for HPV

Myndighederne valgte ikke at følge op på lægens anmeldelse, og i dag er familien i vildrede om fremtiden, fordi Majas liv ikke består af andet end at gå til lægen, lave øvelser for at styrke musklerne og hvile sig på sofaen. 

- Jeg vil ikke overgive mig. Der findes kun vejen frem for at tingene kan blive bedre, siger Maja. 

I Sverige er vaccinationen mod livmoderhalskræft med præparatet Gardasil et tilbud, som alle piger i folkeskolen får. 

Herhjemme har TV2 dokumentaren 'De vaccinerede piger' fokuseret på bivirkningerne ved HPV-vaccinnen. Her kunne næsten 50 piger fortælle historier om, hvordan de er blevet syge, efter de fik HPV-vaccinen. 

Du kan høre hele radiodokumentaren på Sveriges P1 HER