Iran vil nedkæmpe IS på en betingelse: Hæv sanktionerne

Iran forsøger tilsyneladende at udnytte den anspændte situation omkring Islamisk Stat (IS) og truslen fra islamisterne i Irak til at bringe en fordelagtig løsning på bordet omkring den iranske atomaftale.

- Hvis vi skal gå med til at gøre noget i Irak, skal vores modpart give noget til gengæld.

- Alle sanktioner mod Iran som følge af atomprogrammet skal ophæves til gengæld for vores hjælp i Irak, siger Irans udenrigsminister, Javad Zarif, ifølge iranske medier.

Frankrig fra stormagtsgruppen P5+1, som forhandler atomaftalen med Iran, opfordrede forleden arabiske lande, deriblandt Iran, til at hjælpe med at bekæmpe IS.

Iran, som er shiitisk styret og domineret, har de seneste år hjulpet styret i Syrien med at bekæmpe blandt andre Islamisk Stat, som er baseret på sunnisme.

IS' udlægning af sunniislam er konservativ og en markant anderledes udgave end den, som flertallet af muslimer tager udgangspunkt i, og islamisterne fra IS bliver mødt af afstandtagen fra muslimer verden over.

Iran har tidligere tilbudt at samarbejde med USA i det uroplagede Irak, der som Iran har et shiitisk flertal.

Vestlige politikere har flere gange slået fast, at man ikke vil blande atomforhandlingerne med andre problemer eller begivenheder i regionen.

- Vi skal ikke bytte noget for noget, sagde den franske udenrigsminister Laurent Fabius onsdag.

- Det er to forskellige problemer, og det vil være farligt at gå ind på en aftale, hvor man gør noget til gengæld for noget andet.

USA mistænker Iran for at ville udvikle en atombombe. Iran nægter dette og fastholder, at atomprogrammet udelukkende er sat i verden til energiproduktion.

Landende i P5+1 har udsat fristen for en længerevarende atomaftale med Iran til 24. november, efter at den tidligere deadline 20. juli blev overskredet uden resultat.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip