Islamisk Stat dræber mindst 24 civile i syrisk landsby

Skrevet af admin

29/07/2016

Mest læste i dag

Islamisk Stat har dræbt 24 civile efter at have indtaget en landsby i Syrien, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Islamisk Stat har henrettet mindst 24 civile i de seneste 24 timer, meddeler observatoriet, som følger udviklingen i Syrien via et netværk af aktivister og kilder.

Det skete i landsbyen Buyir, som ligger tæt på den nordlige by Manbij.

Hidtil har det været en kurdisk-arabisk alliance, der kontrollerede området og den landsby, som Islamisk Stat nu har indtaget.

/ritzau/AFP