Italiensk højesteret frikender Amanda Knox for drab

Skrevet af admin

28/03/2015

Dagens topnyheder

Den italienske højesteret har igen frikendt amerikaneren Amanda Knox og hendes italienske ekskæreste for et drab på en britisk studerende - et drab de tidligere har været dømt for.

Det sker, efter den italienske domstol har behandlet en appelsagen, der udspringer helt tilbage fra 2007.

Tilbage i 2007 blev Amanda Knox og hendes daværende kæreste, Raffaele Sollecito, dømt for drabet på Knox' bofælle i Italien, Meredith Kercher.

Men i 2011 blev de to frifundet ved en ankesag.

I 2014 blev de dog begge igen kendt skyldige, hvorefter de valgte at appellere dommen. Det er via denne appelsag, at de er blevet frifundet fredag.

/ritzau/AFP