Forside Nyheder Jan Mølby stiller op blandt legender på Anfield

Jan Mølby stiller op blandt legender på Anfield

Jan Mølby stiller op blandt legender på Anfield

Lige nu læser andre

Jan Mølby var en fremtrædende figur, da Liverpool vandt den ene titel efter den anden i 1980'erne. Men han var også en del af et par af historiens største fodboldtragedier.

Først var han part i mesterholdenes finale i 1985 på Heysel Stadion, hvor 39 tilskuere blev dræbt i forbindelse med mødet mellem Liverpool og Juventus.

Fire år senere var han og Liverpool impliceret i FA Cup-semifinalen mod Nottingham Forest på Hillsborough Stadion i Sheffield, hvor 96 Liverpool-fans døde, da for mange tilskuere blev lukket ind på stadion.

21. april markeres 25-året for Hillsborough-tragedien med en kamp, hvor en række Liverpool-legender vil være blandt spillerne. Heriblandt Jan Mølby, skriver Reuters.

Læs også

Han vil være at finde på det internationale hold af gamle Liverpool-stjerner, der blandt andre også tæller Dietmar Hamann, Vladimir Smicer, Luis Garcia og Stephane Henchoz. Gerard Houllier vil være manager for holdet.

Kenny Dalglish vil stå i spidsen for det andet hold, der blandt andre inkluderer Ian Rush, Robbie Fowler, Steve McManaman, John Barnes, David James og Jamie Carragher.

– Det er en fantastisk mulighed for fansene og familierne at komme på Anfield til en fest for at ære de 96, siger Dalglish.

Kampen er døbt "The Celebration of '96".

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK