Jette fik uventet gave med hjem fra bilmekanikeren

K P

|

20/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var et noget uventet opkald, Jette Larsen for nyligt fik fra Toyota-mekanikeren, som hun havde sendt sin bil afsted til.

- De ringede og ville vide, om der var et bekymret egern som rendte rundt i haven.......øhhhhhh svarede jeg, hvorfor det? Jo, for i mit luftfilter på bilen var der et depot af nødder, skriver hun på bilproducentens facebookside.

Læs også: Egern spiser gærede æbler og bliver skidefuld

Jette tog sidste sommer kortvarigt et egern fra haven til sig, fordi det var dehydreret. Efter kort tid slap hun det dog løs. Det har lavet i haven siden da, men sendte altså nu en lille hilsen ved at stoppe nødder i luftfilteret på Jettes bil.

Nu har Jette navngivet dyret ”Toyota”, og som hun skriver:

- Mekanikerne har samlet nødderne i en pose, så det lille dyr ikke lider nød (så jeg kan få det med hjem) og sendt et foto til mig. Elsker Toyota Herlev. Og mit egern var meget tilfreds med at få sine nødder tilbage.

Hun uddyber desuden til Dagens.dk:

- Jeg troede først, at det var et (dyrt) problem med bilen, og det var det jo; et dyr(t) problem. Men luftfilteret havde jo ikke taget skade. Så jeg endte med at betale 200-300 kroner.
 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: