Jimi Hendrix ville være fyldt 70 år i dag

Skrevet af John Meyer

27/11/2012

Dagens topnyheder

Jimi Hendrix (født Johnny Allen Hendrix) betragtes som en af de største, hvis ikke den største, guitarist i rockmusikkens historie. 

I årene 1962-1964 turnerede Jimi Hendrix med en række forskellige blues- og rockmusikere, bl.a. B.B. King og The Isley Brothers. I 1966 dannede han sin egen gruppe, Jimi Hendrix and The Blue Flames. Trods en noget kaotisk start opnåede bandet hurtigt succes med singlen Hey Joe, som i løbet af få uger var en af de foretrukne sange på Radio Luxembourg, datidens MTV. Året efter fulgte endnu to singler, Purple Haze og The Wind cries Mary. Mens Hey Joe var en traditionel blues/gospel-sang, var dens to efterfølgere Hendrix' egne kompositioner.

Den 18. august 1969 afsluttede Hendrix med et reorganiseret band begivenhederne på den legendariske Woodstock Festival, bl.a. med sin skelsættende, fræsende udgave af The Star-Sprangled Banner.

Jimi Hendrix nåede på trods af sin korte levetid (han blev kun 27 år) at sætte dybe spor i musikverdenen. En række af rockmusikkens største guitarister, bl.a. Eric Clapton, har omtalt Jimi Hendrix som deres mest betydende inspirationskilde.